Fantastisk spejderaften

Til marked i eftermiddags købte My for første gang selv et smykke,- en gammel tigerklo i sølvvedhæng, som hun stolt viste til alle der gad beundre.

Lige inden afslutning på aftenens spejder faldt kloen ud af vedhænget og autismepanikken var to sekunder i udbrud, forståeligt.

Spejderheltene her meldte sig så, efter afslutningen, til at blive og lave finde-kæde for My – og de fandt den, den lillebitte næsten-usynlige klo <3

Jeg ved godt hvad det bedste var – Jeg så nemlig Mys ansigsudtryk, da hun opdagede at der findes folk, børn endda – venner – som ikke lader hende i stikken…Hun er sørme kommet langt det sidste års tid 🙂

Vi kommer til at savne spejderne i sommerferien og glæder os til at se dem igen i august.