Fantastisk spejderaften

Til marked i eftermiddags købte My for første gang selv et smykke,- en gammel tigerklo i sølvvedhæng, som hun stolt viste til alle der gad beundre.

Lige inden afslutning på aftenens spejder faldt kloen ud af vedhænget og autismepanikken var to sekunder i udbrud, forståeligt.

Spejderheltene her meldte sig så, efter afslutningen, til at blive og lave finde-kæde for My – og de fandt den, den lillebitte næsten-usynlige klo <3

Jeg ved godt hvad det bedste var – Jeg så nemlig Mys ansigsudtryk, da hun opdagede at der findes folk, børn endda – venner – som ikke lader hende i stikken…Hun er sørme kommet langt det sidste års tid 🙂

Vi kommer til at savne spejderne i sommerferien og glæder os til at se dem igen i august.

 

Fritid

My er stadig meget glad for hendes to nye fritidsinteresser.
Hun er ved at lære hesten Thor at kende og er ikke længere så nervøs ved ham. Forrige gang var de udenfor og ride en tur og det gik også rigtig fint 🙂

My er meget, meget stolt over at være spejder. Hun har har solgt lodsedler, renset vand, hørt fordrag om politiet og siddet i en politibil. Hun øver sig i at sy mærker på og er i det hele taget glad for at at være med 🙂