DIY-Sommerhus til dragerne

Når forårssolen skinner ind af Mys vindue om morgenen, elsker de to drager at sidde i vindueskarmen. Det er hyggeligt.
– Men ikke i evigheder, og da vi har været bange for, at de skulle tage en pludselig vandretur og falde med, har de været begrænset til den tid, vi gad sidde og kigge på dem 🙂

Nu har vi så bygget et sommerhus som kan stå i karmen (eller på terrassen når det bliver rigtig varmt).

Vi havde nogle arvede aflange Ikea-rammer liggende, og vi har brugt ramme og glas fra tre af dem, og en bagbeklædning som bund. Trådnet og en afstiver i træ, i den ene ende, og den anden ende skubber vi op af karmen (eller muren), fordi vi ikke lige har et par beslag til at lave låge med O:)
Winnie-dragen har testet og det ser ud til at fungere fint – Nu venter vi bare på solen igen 🙂
drager i sommerhus

Insekthave

 

Vi har fået en vinboble og ville egentlig have lavet et forsøg med en evighedshave.
Men, da My fik skægagamer, blev vi også insektopdrættere, for det er den mad små drager spiser. Derfor har vi lavet en insekthave, hvor de små fodre-dyr kan hygge sig indtil de bliver ædt 🙂

Vi har lavet en bund af sten og lekakugler, fyldt pottemuld ovenpå og hældt en masse forskellige frø ned, sammen med vand, lidt grene, nogle søde legofigurer og lidt insektmad indtil planterne begynder at komme op 🙂myshjemmeskole (4)

Igang igen

eftervinterferien2

Så er vi igang igen efter Mys lille vinterferie.
My havde savnet sine små drager mens hun var hos sin far, så de fik en masse ekstra opmærksomhed. Den ene drage fik endda lov at sidde på Mys hoved, – hvilket egentligt er lidt vildt, når hun i første omgang slet ikke turde røre ret meget ved dem 🙂

Vi har arvet et vaffeljern – til stor fornøjelse, og så har vi investeret i en lille drone.
– Indtil videre har vi kun væltet vaser og dinosaurer indendørs med den. Vi har kort været ude for at finde et godt flyvested, men det blæste for meget, så vi må vist vente lidt på vejret, før vi rigtig kan få den afprøvet 🙂