Fotos siden sidst

Vi har haft skolepågaver, Pokemonjagter, Madkundskab med mormor, museumsbesøg og hygge på programmet 🙂

Og ikke mindst er vi i fuld gang med vores nyeste projekt: “Operation Venskab” som er skudt igang med at finde en ny sms-ven, og dermed har vi opnået første af tre mål næsten med det samme <3
De tre mål er: Finde en sms-ven, finde en lokale ven og finde en ven hvorsomhelst og jeg glæder mig over, at hun er nået så langt, at hun igen har overskud til det sociale 🙂
Hjemmeskole siden sidst

Sommer!

Sommeren starter officielt 1. juni ifølge My, så det er jo nu 🙂

Vi har tema om Japan i disse dage, selvom det er lidt svært ikke at stikke af ud i det gode vejr… Så det gør vi altså også 🙂

Vi har været på en del ture i byen, holdt øje med mormor og morfars båd, holdt udendørs læsetime og haft øglen Alex med hen til de rare folk i Ringkøbing Dyrecenter for at hilse på deres skægagamer i det gode vejr.

My har endelig fået mod på at stå på løbehjul igen, og det går rigtig fint. Vi har endda været på en lille tur ned i byen.
Det kommer til at give os lidt flere udflugtsmuligheder at hun tør igen, så det er en færdighed vi virkelig er glade for at hun har genvundet 🙂

Stjernemarkerede billeder108

DIY-Sommerhus til dragerne

Når forårssolen skinner ind af Mys vindue om morgenen, elsker de to drager at sidde i vindueskarmen. Det er hyggeligt.
– Men ikke i evigheder, og da vi har været bange for, at de skulle tage en pludselig vandretur og falde med, har de været begrænset til den tid, vi gad sidde og kigge på dem 🙂

Nu har vi så bygget et sommerhus som kan stå i karmen (eller på terrassen når det bliver rigtig varmt).

Vi havde nogle arvede aflange Ikea-rammer liggende, og vi har brugt ramme og glas fra tre af dem, og en bagbeklædning som bund. Trådnet og en afstiver i træ, i den ene ende, og den anden ende skubber vi op af karmen (eller muren), fordi vi ikke lige har et par beslag til at lave låge med O:)
Winnie-dragen har testet og det ser ud til at fungere fint – Nu venter vi bare på solen igen 🙂
drager i sommerhus

Mere øgler :)

1-Stjernemarkerede billeder49

Det er ren kærlighed med My og øglerne.
Vi har lavet et lille foder-terrarium med de små kryb, som de store kryb spiser og My tør både studere dem og give dem til skægagamerne.
Skægagamernes foderdyr har vi hentet hos Ringkøbing Dyrecenter, som også har to agamer vi kan hilse på, når vi kommer forbi.
Til foråret håber vi, at vi kan finde de dyr vi skal fodre med i naturen.

Fotos mm

Myshjemmeskole feb (1)

 

Vi har hygget, færdiggjort vores Olympen-tema, lavet diorama, været på biblioteket, afleveret godhedsbeviser, leget med drager, haft besøg af morfar, fløjet med drone på Dejbjerg Hede og meget mere 🙂

Og så har en af vores besøgende, her på bloggen, sendt os flotte bluser ( fra vores ønskeliste)
 Bagpå står der “Autist” med store tydelige bogstaver, så My kan vælge at hendes usynlige handicap kan være synligt i nogle tilfælde – meget praktisk, og de er allerede kommet i brug 🙂

Igang igen

eftervinterferien2

Så er vi igang igen efter Mys lille vinterferie.
My havde savnet sine små drager mens hun var hos sin far, så de fik en masse ekstra opmærksomhed. Den ene drage fik endda lov at sidde på Mys hoved, – hvilket egentligt er lidt vildt, når hun i første omgang slet ikke turde røre ret meget ved dem 🙂

Vi har arvet et vaffeljern – til stor fornøjelse, og så har vi investeret i en lille drone.
– Indtil videre har vi kun væltet vaser og dinosaurer indendørs med den. Vi har kort været ude for at finde et godt flyvested, men det blæste for meget, så vi må vist vente lidt på vejret, før vi rigtig kan få den afprøvet 🙂

Vinterferie og ugen der gik

vinter i hjemmeskolenVi har haft en hyggelig men også lidt turbulent uge i hjemmeskolen – Nu har vi vinterferie, og det bliver skønt for os begge 🙂

Noget af det bedste ved at hjemmeskole er, at vi selv kan planlægge vores ferier og fridage efter hvad der passer bedst til vores hverdag. – Vi kan undgå de dyre højsæsoner og selvom det måske virker lidt vildt med vinterferie næsten lige efter juleferie, er det ikke helt dumt – autistisk set.
Juleferien indebærer en masse sociale aktiviteter, så derfor er det rigtig godt med en uge hvor der slet ikke skal ske noget nu 🙂

My er taget på ferie hos sin far, og jeg skal have indhentet lidt arbejde, og lave lidt planlægning til de næste par temaer i skolen, så jeg er godt med inden My kommer tilbage.

Jeg skal også holde et par fridage, fordi vi endelig! har fået bekræftet at jeg får udbetalt den afviklingsperiode i tabt arbejdsfortjenste som jeg har regnet med, og har krav på. Det tog en masse mails frem og tilbage, men nu er det heldigvis gået i orden, og vi er med igen økonomisk efter opstart og flytning.

Fremover skal vi klare os selv, da hjemmeskoler ikke er tilskudsberettigede, men det har vi nu hele tiden været klar over og planlagt efter.
Vi bliver ikke rige på penge af denne løsning, men så får vi forhåbentligt noget andet istedet 🙂

Efter vinterferien fortsætter vi med vores tema om Olympens Guder og Helte
.
My har givet mig en liste over emner hun gerne vil lære mere om, og det kloge lille barn har faktisk sat mig på hårdt arbejde… Jeg mener, virkelig! Hun vil lære om det vi ikke umiddelbart kan finde på nettet eller i de bøger vi har lånt på bib. Myter som ikke er oversat til dansk og digte jeg slet ikke vidste fandtes.
Men – jeg har jo selv spurgt hende, og det er nu heller ikke værst selv at lære når man underviser (siger den stolte mor) 🙂

Vi poster skolenyt om en uges tid igen 🙂