Glædelig… arbejdsjul?

Så blev det juleferie i Mys Hjemmeskole, og istedet for fotos vil jeg lave en lidt mere alvorlig opdatering.
Som i nok har set, har vi startet den mest fantastiske lille skole, og hverdagen er på alle måder blevet som vi drømte om når vi var allermest optimistiske – og lidt mere til <3

Men, det med lutter lagkage holder kun indtil My går i seng, så tager jeg skole og mor-hatten af, og skal arbejde… og arbejde – Med skoleplanlægning og med at tjene penge til det hele. Sidstnævnte en del mere end jeg burde…

I forbindelsen med opstarten af Hjemmeskolen er vi flyttet vestpå, tættere på familien.
Det er vi glade for, her er dejligt, både i vores nye skønne lejlighed med plads til skolestue og omgivelserne omkring os ikke mindst – Ringkøbing Fjord er fantastisk at have som nabo.

I vores forrige kommune Herning fik jeg tabt arbejdsfortjeneste (TAF) fordi My stort set ikke var i skole.
Som reglerne er, skal denne bevilling fortsætte ved flytning til en ny kommune, indtil den nye kommune foretager deres egen vurdering om hvorvidt ydelsen skal fortsættes, ændres eller bortfalde.

Det er en fin og fair regel, da forældre som passer deres handicappede børn på fuld tid selvfølgelig ikke er berettigede til andre ydelser, som kontanthjælp eller dagpenge, som kræver at man er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hjemmeskoler er ikke omfattet af denne regel.
Uanset om man selv vælger at hjemmeskole eller om man bliver presset ud i det, skal man selv stå for finansieringen.

Det er vi afklaret med i Mys Hjemmeskole, og har budgetteret derefter. Jeg har søgt 9 timers TAF fremover for den tid My burde gå i SFO, og resten af pengene hiver jeg selv hjem ved at tegne og undervise.
– Det bliver hårdt og vi bliver ikke rige, men når vi er ovre skoleopstarten bliver der frigjort en smule mere tid, så det kan lade sig at gøre at få enderne til at hænge sammen.

Om jeg får denne 9 timers TAF eller ej er stadig under behandling, og egentlig også uvæsentlig for denne historie.

Det væsentlige er, at indtil denne ansøgning er behandlet kører vi på den gamle ordning.
Når vi så får de 9 timer (eller ingenting hvis ansøgningen bliver afvist), går vi ind under reglen om 3 måneders afvikling. Denne regel træder i kraft hvis TAF bortfalder eller bliver væsentlig nedsat.
Det betyder at man i 3 måneder skal have den gamle sats + udbetaling af de feriepenge man har optjent, – en slags fratrædelsesløn som i alle andre jobs, så man ikke får trukket tæppet væk under fødderne fra den ene dag til den anden.

Men, det fik vi – trukket tæppet altså, og ikke penge på kontoen.
Der kom nemlig ingen penge til den første, og derfor intet forventet sikkerhedsnet til at dække den første tid i skolen hvor indkøring og opstart tager ALT min tid og mere til.

Jeg tager selvfølgelig fluks kontakt til vores nye kommune for at høre hvilke oplysninger de mangler, siden dette ikke er sket ganske automatisk som det burde.

Og, det sker der ikke alverden ved, men efter et par rykkere, får jeg dog en kontaktperson som modtager dokumentation for den TAF jeg modtog før.

1½ måned efter flytningen er der stadig ikke sket noget…
Nu går forvaltningen så på juleferie og pauser dermed behandlingen af vores sag imens.
Når det så bliver 1. januar, er der stadig ferie og der er selvsagt heller ikke penge til husleje og mad på vej for næste måned.

Suk!

Jeg vil ikke nedvurdere mit arbejde i høflig vestjysk pli, for det ér hårdt og det kræver en kæmpe indsats.
Det kræver sin kvinde at opstarte en skole op alene, indhente materialer, lave skemaer, planlægge fag, lave elevplan, træningsplaner, strukturerede autistvenlige dage der hænger sammen – Og selvfølgelig hele den praktiske udførelse af 26 ugentlige undervisningstimer af et barn der også skal mandsopdækkes fra morgen til aften, uanset om det er skoletid eller ej.
Derudover skal jeg så dække hele den økonomiske del uden tilskud.

Jeg synes det er en svinestreg at Ringkøbing-Skjern kommune sylter vores sag, når jeg gratis løfter deres sektoransvar og tilbyder dem verdens bedste og billigste specialskoleplads for et barn, der ellers ville koste dem tusindevis af kroner hver måned.

Det er groft at de tilbageholder min løn i nu to måneder, uden en melding om hvornår, eller om, vi overhovedet får dem.

De skal ikke engang selv betale for afviklingen selv, – den regning kan de sende til forrige kommune som har bevilliget den.
Det er rent ud sagt snøvl fra deres side, og stik imod alle de regler der burde beskytte og hjælpe os.

Så ja, nu er det juleferie i den lille hjemmeskole, men julegaverne og julebesøg hos familie og venner er aflyst, der ikke råd og jeg skal arbejde – Og håbe på, at jeg kan nå at tjene nok mellem jul og nytår til at sikre de kommende måneder, så vi ikke ryger på gaden i løbet af vinteren.

Så, – Glædelig jul, og … alt det der