Grønne planer og kage!

November plejer at være årets kedeligste måned i hjemmeskolen med vores skolefødselsdag som eneste afbræk i hverdagen. Yay – fire år – Tillykke til skolen og os 😀

Men i denne første november med Outschool virker vinteren alligevel ikke så lang og uoverskuelig – Vi har jo fået hele verden ind i skolestuen!

My er i øjeblikket i fuld gang med fortsættelsen af sidste kage-pynte-kursus og udover de faste fag i bla, Historie, Mandarin og Biologi har vi en række korte og lange forløb på vinterprogrammet, som nok skal holde os travle i vintermånederne.

Vi er også begyndt at dyrke svampe – håber vi! Vi har modtaget sporer og instrukser fra Friluftsrådet og sat den første koloni igang i vores stue. Hvis vi er heldige, er der friske Østershatte til vores vintermenu.

OG så har vi skudt et vanvittigt spændende projekt igang sammen med Tesfazgi Kassa fra Aalborg/Addis Ababa!
Vi har nemlig besluttet at vi vil have Etiopien med i vores Eco-School-netværk og at vi vil hjælpe dem med, at komme ind i FFEs program, så de også kan hejse Grønne Flag og udveksle inspiration med os andre.
Det er stort – og svært og det kommer til at tage lang tid, men vi gør det! Uanset om det tager 2 eller 5 år skal det nok lykkedes og imens bruger vi projektet og hovedformålet til at lære en helt masse om fantastiske Etiopien.

Are you ready for some amazing news?As followers of My Hjemmeskole knows, we are the Worlds smallest Eco-School and…

Slået op af Janni MikkelsenMandag den 4. november 2019

GoCook

Vi har været i Brugsen og hente årets smagekasse 🙂

Forår i sigte

Vi har stadig lidt for travlt i hjemmeskolen, men heldigvis på den sjove måde.

My tager stadig en masse klasser på Outschool og elsker live-klasserne og har nu flere faste klasser – Hver onsdag har hun feks historie med Tina Hugall. Hun øver sig i også at følge, de mere selvstændige Flex-klasser og det går ret fint. I øjeblikket har hun bla. Flex med Chef Michelle og Creating a Positive Self-Concept med Jamie Wells

Ellers har vi været forbi Teatret OM og hjælpe lidt med deres paradefigurer til UR-natten 2019. Vi har haft obligatorisk tilsyn fra Kommunen og My synes det var sjovt at vise de nye projekter frem.
Sidst på måneden har vi et bæredygtigt sy-projekt med G-Faktor i forbindelse med vores Grønne Flag og i Maj får vi endelig tid til at holde lidt ferie – Vi glemte vinterferien og springer over påske, men tager istedet en halvanden uges Forårsferie.

En håndsrækning?

Det er ikke helt billigt at købe gæsteundervisere, irl og på Outschool.
Hjemmeskolen, eller vi privat modtager stadig ingen offentlige tilskud eller ydelser, så skole og hverdag står helt for egen regning.

Hvis du vil hjælpe os med at løfte den regning er du meget velkommen til at bidrage til Hjemmeskolens hverdag.
Små, som store beløb modtages med stor tak.

Du kan overføre til Merkur Bank 0001299819, via mobilepay på 61334078 eller med kort via Paypal

Sheltertur i Skovsnogen Artspace

I forbindelse med at My tager Shelty-mærket til spejder har vi overnattet i sheltet “Produzione” i Skovsnogen Artspace

Vi havde ekstra soveposer og tæpper med med. Skovsnogen havde sat vand og brænde frem, så vi kunne tænde op brændeovnen inde i shelteret og vi sov dejligt og uforstyrret hele natten 🙂

2 års fødselsdag

D. 16. nov. fejrede vi to års fødselsdag med gæster, kage og hygge.
Vi er meget stolte over, at vi er nået så langt med så få midler. Vi har derfor også mødt en masse politikere og andre for at bede om hjælp til hjemmeskolens drift fremover – og så må vi jo se, om de husker os efter valget. Det håber vi 🙂

1000 tak til alle jer som sendte os hilsner og gaver <3

 

Derudover er My startet på programmering på biblioteket, til gymnastik i Kloster og vi har besøgt Ringkøbing Skoles Makerspace og fået masser af ideer til ting vi skal lave i Hjemmeskolen.

 

Støt Hjemmeskolens sommerferie

Vi skal igen i år til Helsingør med Landsforeningen Autisme, som har bevilliget os en uge i Feriebyens lækre omgivelser. Vi har nydt at være afsted de sidste to gange og glæder os meget til denne sommer. Det er skønt at være sammen med andre, som i den grad forstår og lever med autisme og vi har fundet gode venner derovre.

Som i måske ved, får hjemmeskoler ingen offentlige tilskud, så budgettet er lidt stramt. Der er desværre ikke råd til goder som f.eks. feriepenge i det daglige, så vi har intet ekstra at gøre med.
– Vi skal nok få en god tur til Helsingør med venner, Sun Lollys og Pokemon, – som skal fanges. Men, vi kunne rigtig godt tænke os, at have råd til masser af ægte is og måske et par spændende udflugter eller et restaurantbesøg 🙂

Hvis du har lyst til at støtte vores sommerferie, er du meget velkommen. Du må meget gerne dele indlægget her på sociale medier eller anbefale venner at støtte hjemmeskolen. Du kan også støtte ferien direkte. Små og store donationer modtages med stor tak! <3
Mobile Pay på 6133 4078 eller Konto nr.: 8401 0001299819, Merkur.