Gode steder!

Nu hvor My får mere og mere overskud til at være social, begynder vi også at opdage de forskellige steder i byen, fordi hun gerne vil med ind og kigge.

I sidste uge besøgte vi derfor Røde Kors Cafeen i Østergade. Vi havde læst om dem i Dagbladet – Det lød hyggeligt, og det var det!
Vi var dernede og spise frokost sidste torsdag – Ris og kylling med karrysovs, – mere end vi kunne spise og det smagte fantastisk. Folk var virkelig rare og My vil helt sikker tilbage. Vi er glade for at have fundet et hyggeligt sted, vi har råd til at besøge af og til 🙂

Og som om, det ikke er heldigt at finde ét nyt sted, så ville My også endelig med ind i den hyggelige lille Genbrugs overfor Hjemmeskolen – Så fandt vi et mere!
For bagved butikken holder G-House til, og de har et kæmpestort klub-aktivitets-musik-spille-alting-rum som vi gerne må besøge.
Det gjorde vi så torsdag aften, hvor der var gratis guitarundervisning. My havde ikke ro til at lære, men prøvede lidt Playstation og hyggede sig og vil gerne snart over og slå mig i bordfodbold…. igen 😉 😀

I kan se mere om menneskerne bag G-House her eller besøge dem i V Strandgade 🙂
Stjernemarkerede billeder109