Førstehjælp

Vi har haft tema om førstehjælp i Hjemmeskolen, så nu kan My hjælpe, hvis du falder og slår, brænder, brækker eller forstuver noget 🙂
Vi har brugt Røde Kors’ materiale for mellemtrinnet, og har selv fyldt lidt ekstra på.

I tirsdags var vi endda så heldige at få gæsteundervisning ude af huset. Elsebeth Deleuran Bertignol er mangeårig samarit og teamleder, og My fik sammen med sin grandfætter lært om aflåst sideleje og frosne ærter på forstuvninger.

Forløbet blev afsluttet med et flot diplom.
førstehjælp

Fotos

 

Siden sidst har My været hos sin far på påskeferie, og vi har brugt et par dage, før og efter, på bare at tulle lidt rundt og vende hverdagen tilbage igen.

Vi har været på Torvet og My fik lavet et hurtigt æg, også selvom der var rigtig mange børn derhenne.
Vi er startet på et nyt puslespil, har været på biblioteket, hos dyrehandleren og ude på gåture. Hun har også samlet lidt Lego efter manual uden hjælp – Det er nyt at hun har tålmodighed til det igen, – dejligt at se fremgang trods indkøringen 🙂

Vores nye tema er førstehjælp, og vi er lige startet. Vi har bestilt materiale hos Røde Kors, og der er endda et fint diplom My kan få, når vi har gennemgået “kurset”.

hjemmeskolen (2)