Invitation til Grøn Fødselsdagsfest.

I anledning af skolens 3 års fødselsdag og hejsningen af vores Grønne Flag for andet år i træk, vil vi gerne invitere venner, bekendte og nysgerrige til Grøn Fødselsdagsfest i Smøgen.

Torsdag d. 15. Nov. 2018

Kl 15-17

I Den Grønne Port under Hjemmeskolen
Smøgen 1, Ringkøbing – Indgang i V. Strandgade eller ved Apoteket. P-plads ved Brugsen

Kl 15:

Matematiklærer Martin Jensen byder kort velkommen
Udstillingen »Practice makes perfect« åbner i skolens opgang.
Elev My Mikkelsen byder på sodavand og snacks

Kl 16:

Skoleleder Janni Mikkelsen fortæller om hjemmeskolens Grønt Flag forløb
Lene Green Laugesen, G-Faktor fortæller om Fællesskabet og samarbejdet med hjemmeskolen.
Elev My Mikkelsen afslører Skolens HEMMELIGE Grønne Plan.
Borgmester Hans Østergaard hejser Grønt Flag
Vi fejrer flag og fødselsdag med kaffe og kage.

Kom og fest med os et par timer eller kig hurtigt forbi og snup et stykke kage med, på vej hjem fra job

Vi glæder os til at se dig.

 

 

Læs mere på:

www.facebook.com/events/1574294629439410
www.groentflag.dk
www.g-faktor.dk
www.ohmy.dk

I dag er det….SURPRISE!

Så er My 12 år og hun fik en rigtig skøn fødselsdag <3

Dagen startede hos hendes far med besøg både formiddag og eftermiddag og Shelterlagkage. Da de sidste gæster tog hjem efter aftensmaden troede My, at planen var, at vi skulle afslutte dagen med at tage en shelterovernatning – og få Sheltymærket i hus. Vi kørte derfor ind til Spejdergården, hvor vi skulle overnatte i bålhytten – Men hov!
– Gæsterne var slet ikke kørt hjem og der var kommet flere – venner fra byen, G-Faktor og spejdere som modtog en meget overrasket My med bål og fødselsdagssang 😀
Så lavede vi kage-snobrød og drak varm kakao inden vi tog Sheltymærket i den kolde vind fra øst – heldigvis med varme soveposer 🙂

Denne uge

MyshjemmeskoleVi har hygget os op til Mys fødselsdag, og forsøgt at balancere forventningens glæde, så den ikke skulle kamme over, op til noget SÅ vigtigt som en 10 års fødselsdag 🙂
Det gik fint, og vi har lavet forskellige ting i skolen, bla er vi gået igang med en ny runde af “Verden i mad” som efterhånden er en tradition herhjemme.
Vi skiftes til at vælge et land og en opskrift, og så plejer vi at læse lidt om landet og spise maden, som jeg har lavet. Nu skal My selv være med til tilberedningen i skolen, og vi har været i Mexico efter Mys valg, og spist tortillas med diverse.
Vi kom også til at lave lagkage O:)

Vi har stadig Darwin-tema, – Det er så omfangsrigt, så vi kan ikke lige slippe det endnu, og lærer videre efter de to forrige ugers skema.
Det er dejligt at kunne tilpasse undervisningen i så høj grad efter elevens interesser – Det må vist være en luksus som lærer 🙂

Jeg er så småt ved at indkøre nogle nye autistvenlige-strukturer og justere på nogle gamle så de  passer bedre, nu hvor vi hjemmeskoler med decideret undervisning, istedet for at gå og skoleværge.
Jeg vil ikke lave for store ændringer på én gang af hensyn til My, så de er nok først på plads i løbet af sommeren.
Hvis der er interesse, kan jeg lave nogle af de skemaer vi bruger, klar til at hente og print selv, når de er samlet – Det kan være, andre derude med børn som har brug for små systemer til hverdagens små og store ting, kan hente inspiration 🙂

hurraMys fødselsdag har sit helt eget fotoindlæg.

 

 

Det er vildt at fejre 10 års jubilæum som forælder til My, lige i indkøringen, hvor vi efterhånden får flere og flere rigtig gode dage. Jeg tænker, at det forhåbentlig spår lidt om, hvordan hverdagen kommer til at blive for det meste, når der kommer ro på det hele, og My igen har overskud.
Jeg har en god fornemmelse i maven for Mys 10. år, og jeg glæder mig til at se, mere af den positive udvikling hun har været i siden sidste år.
Jeg ved ikke hvornår i løbet af året vi føler, vi er landet helt og skolen er kørt ind.
På forrige skole tog det et halvt år, og derudover noget tid efter hver ferie eller afbrydelse, før My ikke længere reagerede voldsomt hjemme….My er meget sjældent voldsom nu, men hun har ikke meget energi og overskud. Det går fremad, men det går ikke stærkt, så vi tager os god tid.
Måske tager det lidt kortere tid denne gang, fordi vi har haft skoleværgring så længe – og overgangen ikke er skræmmende stor. Det håber jeg, – for så begynder vi jo, at kunne lave rigtig spændende ting i hjemmeskolen 🙂