Grønne planer og kage!

November plejer at være årets kedeligste måned i hjemmeskolen med vores skolefødselsdag som eneste afbræk i hverdagen. Yay – fire år – Tillykke til skolen og os 😀

Men i denne første november med Outschool virker vinteren alligevel ikke så lang og uoverskuelig – Vi har jo fået hele verden ind i skolestuen!

My er i øjeblikket i fuld gang med fortsættelsen af sidste kage-pynte-kursus og udover de faste fag i bla, Historie, Mandarin og Biologi har vi en række korte og lange forløb på vinterprogrammet, som nok skal holde os travle i vintermånederne.

Vi er også begyndt at dyrke svampe – håber vi! Vi har modtaget sporer og instrukser fra Friluftsrådet og sat den første koloni igang i vores stue. Hvis vi er heldige, er der friske Østershatte til vores vintermenu.

OG så har vi skudt et vanvittigt spændende projekt igang sammen med Tesfazgi Kassa fra Aalborg/Addis Ababa!
Vi har nemlig besluttet at vi vil have Etiopien med i vores Eco-School-netværk og at vi vil hjælpe dem med, at komme ind i FFEs program, så de også kan hejse Grønne Flag og udveksle inspiration med os andre.
Det er stort – og svært og det kommer til at tage lang tid, men vi gør det! Uanset om det tager 2 eller 5 år skal det nok lykkedes og imens bruger vi projektet og hovedformålet til at lære en helt masse om fantastiske Etiopien.

Are you ready for some amazing news?As followers of My Hjemmeskole knows, we are the Worlds smallest Eco-School and…

Slået op af Janni MikkelsenMandag den 4. november 2019