Ribes Middelaldermarked

Vi har været til Middelaldermarked i Ribe og det var super hyggeligt.

Oveni var vi så heldige, at en veninde af skolen skulle holde foredrag samme sted og at hun inviterede os til at bo på Hotel Dagmar

Det var en skøn luksus-oplevelse at vågne midt på Torvet i Ribe – På en gang helt anderledes og helt det samme som at vågne på Torvet i Ringkøbing, – hvor vi jo nærmest bor 🙂

 

Pip

 

Vi fandt en stor fugleunge i Smøgen på vej hjem. Den var træt og kunne ikke rigtig flyve, så vi tog den med op i lejligheden.

Vi gav den mad og vand og den boede et par dage på vores badeværelse. Da den igen var frisk og stærk kørte vi den ud til Alkjær Lukke, hvor vi håber den får et langt og godt musvitliv.

Det var en rigtig god oplevelse for My, som taler meget om Pip og hvor hyggeligt det var, at have den boende.