2 års fødselsdag

D. 16. nov. fejrede vi to års fødselsdag med gæster, kage og hygge.
Vi er meget stolte over, at vi er nået så langt med så få midler. Vi har derfor også mødt en masse politikere og andre for at bede om hjælp til hjemmeskolens drift fremover – og så må vi jo se, om de husker os efter valget. Det håber vi 🙂

1000 tak til alle jer som sendte os hilsner og gaver <3

 

Derudover er My startet på programmering på biblioteket, til gymnastik i Kloster og vi har besøgt Ringkøbing Skoles Makerspace og fået masser af ideer til ting vi skal lave i Hjemmeskolen.

 

5. klasse

Så er vi igang med femte klasse.

Vi tager det, som altid, helt stille og roligt med en indkøring efter ferien på en lille måneds tid.

Vi har Javaprogrammering og Klassens Time på som nye fag i førte halvår og glæder os til at komme igang.

Støt Hjemmeskolens sommerferie

Vi skal igen i år til Helsingør med Landsforeningen Autisme, som har bevilliget os en uge i Feriebyens lækre omgivelser. Vi har nydt at være afsted de sidste to gange og glæder os meget til denne sommer. Det er skønt at være sammen med andre, som i den grad forstår og lever med autisme og vi har fundet gode venner derovre.

Som i måske ved, får hjemmeskoler ingen offentlige tilskud, så budgettet er lidt stramt. Der er desværre ikke råd til goder som f.eks. feriepenge i det daglige, så vi har intet ekstra at gøre med.
– Vi skal nok få en god tur til Helsingør med venner, Sun Lollys og Pokemon, – som skal fanges. Men, vi kunne rigtig godt tænke os, at have råd til masser af ægte is og måske et par spændende udflugter eller et restaurantbesøg 🙂

Hvis du har lyst til at støtte vores sommerferie, er du meget velkommen. Du må meget gerne dele indlægget her på sociale medier eller anbefale venner at støtte hjemmeskolen. Du kan også støtte ferien direkte. Små og store donationer modtages med stor tak! <3
Mobile Pay på 6133 4078 eller Konto nr.: 8401 0001299819, Merkur.

Fantastisk spejderaften

Til marked i eftermiddags købte My for første gang selv et smykke,- en gammel tigerklo i sølvvedhæng, som hun stolt viste til alle der gad beundre.

Lige inden afslutning på aftenens spejder faldt kloen ud af vedhænget og autismepanikken var to sekunder i udbrud, forståeligt.

Spejderheltene her meldte sig så, efter afslutningen, til at blive og lave finde-kæde for My – og de fandt den, den lillebitte næsten-usynlige klo <3

Jeg ved godt hvad det bedste var – Jeg så nemlig Mys ansigsudtryk, da hun opdagede at der findes folk, børn endda – venner – som ikke lader hende i stikken…Hun er sørme kommet langt det sidste års tid 🙂

Vi kommer til at savne spejderne i sommerferien og glæder os til at se dem igen i august.