Åh Vigsø!

Vi var så heldige, at vi nærmest ud af det blå fik mulighed for at tage til “Autisme i fokus 2016” i Vigsø og vi har haft en helt fantastisk ferie/kursus-uge.

My har været alene i pædagogstyret børnegruppe (Ja – alene!) mens jeg har lyttet til foredrag og deltaget i workshops. Hun klarede det så flot og det var pludselig ekstra tydeligt hvor meget hun har rykket sig det seneste år.
Jeg sad klar ved telefonen, overbevist om, at hun ville blive ringet hjem hvert øjeblik, men det skete ikke – Ikke engang da hun kørte ræs på motorcross og fik en lille forstuvning O.o
Store skønne barn!

Jeg er også blevet klogere på autisme generelt og håber, jeg får tid til at skrive lidt mere om det senere her midt i sommerlivet, som i høj grad går ud på at glemme alt om skole og fokusere på alle de andre ting My også kan.
– Og vi har endnu en ferie med Landsforeningen Autisme på programmet om et par uger, så vi får rig lejlighed til at lære endnu mere og nyde samvær med ligesindede – ren luksus <3

Vigsø