Førskole-blog

Vi starter lige så stille med bloggen, mens vi forbereder de sidste ting omkring opstarten af Hjemmeskolen.

My er i skoleværgring i øjeblikket og hun har været meget stresset.

Nu er hun efterhånden tæt på at være undervisningsmodtagelig igen, – og vi glæder os!

Mys HjemmeskoleIndtil Hjemmeskolen er i luften holder vi aktivitetsniveauet oppe med fokus på at vedligholde og træne sociale kompetencer, og selvfølgelig fordi rutiner er af en vis vigtighed for mange autister – også My.
Vores dagsskema bevæger sig stille og roligt mere og mere over i opdelte aktiviteter fordelt hen over dagen, så forskellen mellem “bare at være hjemme” og “at blive undervist hjemme” bliver en glidende overgang.

Vi hygger, læser, tager på ture, besøger interessante steder og laver små køkkenbordsforsøg og kreative projekter.

Vi har ikke meget tid mens vi forbereder, men lidt billeder og et par tips her og der, tror jeg godt vi kan nå – Så nu skyder vi i hvert fald igang 😉