Outschool hele ugen

My har haft over tyve fag på Outschool og vi kan slet ikke få armene ned, over hvor fantastisk det er.

Hun har haft Outschoollektioner i stort set alle fag og har haft bla guitarundervisning, kemi, religion, filosofi, engelsk, historie, billedkunst og meget, meget mere.

På torsdag har My været i skole i 12 dage i træk. Der har simpelthen været spændende fag, hun ville prøve hver dag, så hun har ikke haft tid til at holde fri 😁

Vi har sat en række faste onlinefag på skemaet. Bla madkundskab og socialfag allerede i starten af februar. Senere skal hun have Engelsktimer i et semesterkursus også. Foruden alle de spændende timer og korte forløb, vi vil supplere den daglige undervisning med.

Jeg er også næsten færdig med at lave en autismevenlig guide til at komme på Outschool og håber at have den færdig asap. Det er et super sted for klasser om særinteresser og nørderi blandt ligesindede i små klasser ✌️

Ps: Vi strejker på fredag 🔥

Ud i Verden!

I de sidste tre måneder har vi forberedt, planlagt og ventet ikke mindst, på at komme igang med Outschool, som vi har ville starte her i januar. Og NU er vi endelig med i et globalt netværk af alsidig undervisning.

Vi har fået en helt forrygende start og har mødt de sødeste lærere og børn, mens My har taget kurser med live-undervisning i alt muligt – Fra Manatee Madness i Naturfag til madkundskab med en lækker konditorkage som resultat.

Vi har kurser spredt ud over hele måneden – nogle korte, nogle lange og på forskellige tidspunkt ift. Mys andre aktiviteter og timer.
Når vi når til februar sætter vi os ned og vælger nogle gode forløb sammen, der passer både til vores pensum og vores erfaringer fra januar.

Når vi kender det hele lidt bedre, skal vi også nok lave en dansk vejledning til andre som gerne vil være med, men lige skal have styr på teknikken først, men indtil da kan jeg kun anbefale at i kaster jer ud i det. Folk er søde og hjælpsomme og lader til, at forstå flydende Danglish 😉

Invitation til Grøn Fødselsdagsfest.

I anledning af skolens 3 års fødselsdag og hejsningen af vores Grønne Flag for andet år i træk, vil vi gerne invitere venner, bekendte og nysgerrige til Grøn Fødselsdagsfest i Smøgen.

Torsdag d. 15. Nov. 2018

Kl 15-17

I Den Grønne Port under Hjemmeskolen
Smøgen 1, Ringkøbing – Indgang i V. Strandgade eller ved Apoteket. P-plads ved Brugsen

Kl 15:

Matematiklærer Martin Jensen byder kort velkommen
Udstillingen »Practice makes perfect« åbner i skolens opgang.
Elev My Mikkelsen byder på sodavand og snacks

Kl 16:

Skoleleder Janni Mikkelsen fortæller om hjemmeskolens Grønt Flag forløb
Lene Green Laugesen, G-Faktor fortæller om Fællesskabet og samarbejdet med hjemmeskolen.
Elev My Mikkelsen afslører Skolens HEMMELIGE Grønne Plan.
Borgmester Hans Østergaard hejser Grønt Flag
Vi fejrer flag og fødselsdag med kaffe og kage.

Kom og fest med os et par timer eller kig hurtigt forbi og snup et stykke kage med, på vej hjem fra job

Vi glæder os til at se dig.

 

 

Læs mere på:

www.facebook.com/events/1574294629439410
www.groentflag.dk
www.g-faktor.dk
www.ohmy.dk

En ny knap

Som noget nyt har jeg valgt at lave en lille “Doner”-knap i menuen til højre.

Det er selvfølgelig fordi, det ikke bliver nemmere at drive skole uden indtægt på 3. år. Det kan du læse mere om i menuen ovenover.

Hvis du har lyst til, at hjælpe os videre og give os råd til nye spændende projekter, er du meget velkommen til at klikke.



Store og små beløb modtages med stor tak!

Sommerferie

Vi holder sommerferie i hjemmeskolen og bruger de sidste ferieuger på at slappe af og gøre klar til 6. klasse.

Vi har haft en helt fantastisk sommer og vi har oplevet en masse. Det vil være umuligt, at fortælle om det hele, men vi har været på kurset Autisme i Fokus og på ferie i Helsingør med Landsforeningen Autisme. De to uger gør altid et stort indtryk, da omgivelser og aktiviteter er autismevenlige på alle måder.
My har også været i Portugal med sin far. Vi har besøgt familie og venner rundt omkring i landet og deltaget i forskellige aktiviteter i byen. My er blevet malet, udstillet og solgt af den dygtige og talentfulde Hans Henrik Fischer og tegnet på gaden af vores lokale kunstner Kadri  og og og – Det er skønt at have ferie 🙂

Vi glæder os til at starte 6. klasse i sept og vi er snart klar med en dato for Grønt Flag Fest, som vi håber i alle vil komme og fejre med os. Nu slapper vi af et par uger ovenpå alle oplevelserne og starter lige så stille op med vores kommende projekt om Grønland.

God sensommer.